Fældning af store træer

Træfældningsordningen

Fældning og bortskaffelse af store træer

Ulsted Grundejerforening tilbyder at fælde og fjerne træer i sommerhusområdet. Tilmelding kan ske løbende, og når det skønnes, at tilslutningen er tilstrækkelig stor, sættes projektet i gang. Vi vil typisk fælde i vintermånederne januar til marts. Bemærk at træerne fældes og fjernes. Træet er en del af betalingen.

Hvis du har træer, du gerne vil have fjernet, skal du gøre følgende: Du sender en mail til Jørgen Bylod på mail ijbylod@gmail.com , hvor du angiver omtrent hvor mange træer, der kan blive tale om. Du skal derudover angive din sommerhusadresse, en mailadresse og et telefonnummer, hvor vi kan få fat i dig.

Herefter sker der følgende:

  1. Nedenfor viser vi løbende hvor mange træer, der er meldt ind. Vi skal op på mindst 250 – 300 træer, før det giver mening at sætte opgaven i gang.
  2. Når det skønnes, at interessen er tilstrækkelig stor, sendes en mail til alle tilmeldte, som bliver bedt om at tilkendegive, om man stadig er interesseret.
  3. Alle interesserede mærker de træer, som ønskes fældet eller topkappet, med markeringsbånd, som udleveres af grundejerforeningen.
  4. Sammen med Højgaard Flis laver og fremsender vi tilbud på matrikelniveau på fældning af markerede træer.
  5. Hvis tilbuddet accepteres, betragtes tilmelding som bindende, og opgaven sættes i gang.
  6. Højgaard Flis fremsender faktura til hver enkelt grundejer, når opgaven er afsluttet.

Du binder dig altså ikke til noget, før du har accepteret det fremsendte tilbud.

Status den 30.4.2023: 0 træer


Lidt supplerende info. I vinteren 2021 fældede vi ca. 700 træer i Ulsted området til en samlet pris på 50.000 kr. eller ca. 70 kr./træ. I 2022 fældede vi ca. 300 træer til en samlet pris på 45.000 kr. eller ca. 150 kr./træ. Den relativt store prisforskel skyldes primært 2 forhold:


1 – de fældede træer var noget mindre i anden runde. Arbejdstiden for entreprenøren er nogenlunde den samme, om det er et stort træ eller et lille, men da der er mere flis i et stort træ, end i et lille, er der mindre indtægt på salg af flis.


2 – startomkostningerne er relativt store, så mange tilmeldte træer => lavere pris.


De her nævnte priser er vejledende. Der kan være store udsving i prisen pr. træ. Meget store træer skal fældes manuelt => høj pris. Store træer giver meget flis => lavere pris. Mange træer på lille område –> lav stk. pris. Svært tilgængelig => højere pris. Løvtræer => højere pris, da der skal skæres mange grene af. Vi kan topkappe træer op til 4 – 6 meters højde. Arbejdet er nogenlunde det samme, som en fældning, men der bliver mindre flis.


Maskinerne er store, og selv om rækkevidden er stor, kan det ikke udelukkes, at der kommer spor. Erfaringerne fra de foregående år har været gode med minimale skader.